Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for IoT Denmark A/S

 

  1. Priser
    • De i Sælgers tilbud angivne priser er dagspriser. Sælgers tilbud er inklusiv told men eksklusiv omsætnings-, forbrugs- samt importafgift.
    • Sælger er berettiget frem til leveringsdagen at ændre priserne i overensstemmelse med ændringer i valutakurser, indkøbspriser, told-, fragt- og forsikringssatser, eller i forhold der i øvrigt er uden for Sælgers
    • Når Køber skriftligt har accepteret Sælgers tilbud, anses købsordren for Ændring kan kun ske med Sælgers samtykke. Såfremt en annullering anerkendes, beregnes et gebyr på 20% af ordresummen ekskl. moms.
    • De opgivne priser er baseret på grundlag af den anførte valutakurs og de på ordredatoen gældende told- og afgiftssatser. Såfremt vekselkursen og/eller toldsatserne på leveringsdatoen afviger mere end 1.5% fra basiskurs og/eller basistoldsats, reguleres fakturaprisen
  1. Risikoens overgang
    • Risikoen for købet passerer fra Sælger til Køber, når ordren forlader Sælgers disposition på Sælgers forsendelsesadresse. Mod et tillæg drager Sælger omsorg for transportforsikring, som dækker fra Sælgers forsendelsesadresse til Købers angivne leveringsadresse.
  1. Beskrivelser
    • Alle oplysninger om ydelse, support, installation, opsætning, design, vægt, dimensioner, kapacitet, netværk, tekniske og andre data anført i kataloger, prospekter, annoncer, billedmateriale, tilbud, mail og prislister o.l. er kun bindende i det omfang, at nærværende ordrebekræftelse og tilbud udtrykkeligt henviser til dem.
    • Sigfox-netværket er et trådløst netværk, der ikke dækker 100%, og derfor er det Købers ansvar at undersøge, om der er dækning, hvor Køber ønsker at opsætte enheder.
  1. Forsendelse og forsinkelse
    • Sælger er indforstået med på Købers vegne, Købers risiko og Købers regning at sørge for forsendelse af varerne. Sælger bestemmer i så fald, om varerne skal sendes samlet eller som flere forsendelser, og hvilket forsendelsesselskab der vil foretage transporten/leverancen af ordren.
    • Indtræder der forsinkelse med hele eller en del af leverancen, er Sælger ikke erstatningsansvarlig uanset årsagen til den ind trådte forsinkelse, med mindre det godtgøres, at forsinkelsen skyldes fejl eller forsømmelse fra Sælgers side, og såfremt Køber kan påvise et konkret tab. Erstatningskrav kan dog ikke overstige 10% af den forsinkede leverances totale faktureringsværdi.
    • Sælger forbeholder sig ret til at afsende varer forud for den aftalte leveringsdato.
  1. Betaling
    • Sælgers betalingsbetingelser er med mindre andet er anført: a) 14 dage fra fakturadato netto kontant, b) ved betaling efter angivne frist beregnes en rente af købesummen på pt. 1% pr. påbegyndt måned for den overskredne periode regnet fra fakturadato.
    • Selvom Køber måtte have konnekse eller ukonnekse krav på Sælger, kan sådanne ikke modregnes i købesummen, med mindre kravene kan godkendes af Sælger.
  1. Ansvar for mangler
    • Køber skal foretage en grundig undersøgelse og afprøvning af hver leverance umiddelbart efter dennes modtagelse.
    • Sælger påtager sig intet ansvar for, at leverede varer egner sig til Købers påtænkte formål.
    • Såfremt Køber vil påberåbe mangler ved de leverede varer, skal denne straks give skriftlig meddelelse herom til Sælger.
    • I tilfælde af reklamation er Køber ikke berettiget til at disponere over det leverede eller returnere dette til sælger uden sælgers skriftlige godkendelse.
    • Såfremt varerne eller dele deraf viser sig at være mangelfulde, er Sælger berettiget til at vælge at afhjælpe manglen eller erstatte de leverede varer med varer af tilfredsstillende kvalitet. Såfremt Sælger tilbyder afhjælpning af manglen eller ombytning af varen, er Køber ikke berettiget til at hæve købet eller til at kræve erstatning som følge af manglen. Sælger er uden ansvar for kausale eller adækvate følgeskader, herunder enhver forsinkelse som følge af afhjælpningen eller ombytningen.
    • Sælger er ikke ansvarlig for mangler, der skyldes Købers forhold, herunder unormalt slid, overlast, mangelfuld vedligeholdelse, urigtig installation eller fejl ved reparation udført af andre end Sælger.
    • Forsendelse af de leverede varer i forbindelse med afhjælpning af mangler foregår for Købers regning og risiko.
    • Sælger er ikke ansvarlig for mangler ved de leverede varer, udover hvad der følger af pkt. 6.
    • Varer, der af Sælger accepteres retur af anden årsag end nævnt ovenfor, vil, såfremt varen er ubeskadiget/ubrugt, blive krediteret til liste- eller salgspris – 15% returomkostninger.
    • Der er ét (1) års garanti på alle produkter, med mindre andet fremgår af den individuelle aftale med Køber.
  1. Ansvar
    • Sælger er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af Sælger eller andre, som denne har ansvaret for.
    • Sælger er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræffer, mens leverancen er i Købers besiddelse. Sælger er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af Køber eller produkter, hvori disse indgår. Såfremt leverancen er i Sælgers besiddelse, er Sælger ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre på samme betingelser som anført i punkt 7.1 ovenfor.
    • Sælger er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
    • I den udstrækning Sælger måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er Køber forpligtet til at holde Sælger skadesløs i samme omfang, som Sælgers ansvar er begrænset efter pkt. 7.1, 7.2 og 7.3.
    • Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt 7.0, skal denne part straks underrette den anden herom.
    • Sælger og Køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af leverancen. Det indbyrdes forhold mellem Køber og Sælger kan dog altid af Sælger forlanges afgjort ved voldgift.
    • Disse begrænsninger i Sælgers ansvar gælder ikke, hvis denne har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
    • Med mindre andet er skriftligt aftalt, anerkender Køber, at Sælgers produkter ikke er beregnet til og ikke må anvendes i livsopretholdende udstyr, menneskelig implantering, atomare anlæg eller systemer eller anden anvendelse, hvor produktsvigt kan føre til personskade, tab af menneskeliv eller katastrofal ødelæggelse. Køber skal skadesløsholde Sælger for ethvert tab, omkostning eller skade forårsaget af Købers brud på denne bestemmelse.
  1. Force Majeure
    • Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, når de indtræffer efter aftalens indgåelse og forhindrer dens opfyldelse: Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangelfulde transportmidler, almindelig vareknaphed, kassation af større arbejder, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse med leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
    • Det påhviler den part, der ønsker at påberåbe sig nogen i pkt. 8.1 nævnte omstændigheder, ufortøvet skriftligt at underrette den anden part om dens opståen og ophør.
    • Enhver af parterne er berettiget til ved skriftlig meddelelse til den anden part at hæve aftalen, når dens opfyldelse inden for en rimelig tid bliver umulig på grund af en i pkt. 8.1 nævnt omstændighed.
  1. Krænkelse af eneret m.v.
    • Sælger vil holde Køber skadesløs for alle krav og omkostninger i forbindelse med retssag mod Køber for krænkelse af patent-, varemærke- eller andre enerettigheder vedrørende varerne.
    • Køber er forpligtet til at give øjeblikkelig underretning til Sælger, såfremt krav af nævnte art rejses, og give Sælger fuldmagt for egen regning at føre proces eller indgå forlig om påståede krænkelser.
    • Sælger er berettiget til efter eget valg og for egen regning på Købers vegne at opnå ret til fortsat at benytte udstyr, eller udskifte eller ændre udstyret, således, at krænkelsen ophører. Hvis sådanne foranstaltninger ikke er mulige, forpligter Køber sig til uden ophold at levere det pågældende udstyr tilbage efter skriftlig anmodning herom fra Sælger. I så fald krediterer Sælger Køber for et beløb, hvori der er foretaget fradrag af afskrivning på det returnerede udstyr. Denne afskrivning foretages med lige store beløb for hvert år af udstyrets normale funktionstid, som er fastsat af Sælger.
  1. Fornyelse af abonnement og platform
    • Når abonnementet udløber, forlænges abonnements- og softwareaftalen automatisk ét (1) år ad gangen, med mindre Køber opsiger aftalen én (1) måned før udløb. Køber tilsendes en faktura, én (1) måned før abonnents- og softwareaftalen udløber.
  1. Eksportrestriktioner og -regler
    • Køber indestår for på vegne af sig selv, sine datterselskaber og associerede selskaber at overholde al gældende lovgivning og regulativer i forbindelse med alle produkter, som disse salgs- og leveringsbetingelser er gældende for.
  1. Værneting og lovvalg
    • Aftalen og enhver tvist som følge heraf skal være underlagt dansk ret med udgangspunkt i nærværende salgs- og leveringsbetingelse.
    • ”International Sale of Goods Act” [CISG] finder ikke anvendelse.
    • Enhver tvist eller uoverensstemmelse, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende kontraktens eksistens eller gyldighed, skal indbringes for Københavns Byret som vedtaget værneting med dansk lovvalg. Se dog pkt. 7.6.

 

Senest opdateret: Oktober 2018